Bag om Badehotellet

Begivenhed: Bag om Badehotellet

Onsdag
30-10-24
20:00

Køb billetter

Jens Jacob Tychsen alias Hr. Weyse tager dig med på en forrygende tur bag kameraet og fortæller dig historien bag den folkekære TV2-serie Badehotellet.

Jens Jacob Tychsen fortæller med fotos, film og fraklip. Det bliver sjovt, musikalsk og underholdende, når han fortæller om sangene, om samarbejdet med de andre skuespillere, og om hvordan sådan en serie egentlig bliver til.

Du får naturligvis også et genhør med flere af de skønne sange fra serien, som Jens Jacob Tychsen på magisk vis vil fremføre – og desuden fortælle historien om, hvordan de er blevet vakt til live.

Glæd dig også til at høre om samarbejdet med de andre skuespillere, dårlige anmeldelser, vind og vejr ved Vesterhavet og meget, meget mere.

Til slut er der mulighed for spørgsmål samt for at deltage i "Den Store Badehotels Quiz".

Vigtigt at vide om billetter

Live Oplev er ansvarlig for dette arrangement, herunder billetsalg. Alle spørgsmål vedrørende billetsalg, aflysning og refundering skal rettes direkte til billetudbyderen. Sønderborg Teater kan ikke hjælpe ved spørgsmål om billetter.

Særligt om kørestolspladser

Sønderborg Teater råder over kørestolspladser med ledsagerplads. Har du brug for en kørestolsplads, skal den bestilles INDEN arrangementet. Du skal kontakte arrangør eller billetudbyder. Billetudbyderen finder du ved at klikke på ”Køb billet” her på siden.

Sønderborg Teater kan ikke tildele kørestolspladser. Det kan kun arrangøren.

  • Eksterne links

Tilbage